Fællesskab

Vores tilgang til eleverne er, at alle gerne vil være en del af et fællesskab. Ingen ønsker at være udenfor. En af vores fornemmeste opgaver er at få integreret eleverne i et forpligtende fællesskab, hvor alle oplever betydningsfuldhed og respekt.

Tryk på knappen for at læse mere om den teoretiske baggrund for vores måde at udvikle Farmen på :

Menneskesyn

Vi tror på et samfund, hvor alle mødes i ligeværd og med respekt for den enkeltes historie. Vi opfatter mennesket som et aktivt handlende og meningssøgende individ, der ikke kun udtrykker sig verbalt, men også gennem sine handlinger. Vi tror på at alle mennesker er ligeværdige individer.

På Farmen indebærer det, at vi vil møde eleverne med en holdning om at anerkendelse og ligeværd er at respektere den enkeltes forskellighed. Og vi ved at børn/unge kun udvikler sig, når de mødes med tillid.

 

På Farmen er der få, men faste regler for, hvordan man opfører sig.

Gensidig respekt

Det går begge veje! Personalet skal respekteres af eleverne og eleverne skal respekteres af personalet. Bygninger, parken og selve naturen skal der passes på. Hærværk accepteres ikke. Dyrene på Farmen skal have et værdigt liv, som alle skal værne om osv. osv.

Så reglerne er få og lette at forstå: Vi skal passe på hinanden og på de fysiske rammer - og det bliver faktisk respekteret.

 
 
kvajekag.png

Retten til at kvaje sig

er et sprogligt udtryk, som skal tages bogstaveligt.

Selvom der aftales alverdens love og regler, vil der blive begået fejl. Alle mennesker begår fejl og laver dumme beslutninger.

På Farmen giver vi hinanden den kredit, at man godt må "dumme sig"  - altså at man har "retten til at kvaje sig".  Alvorligt bliver det først, hvis man ikke vil anerkende eller indrømme sin fejl.

 
2626013-1.jpg

Til te hos Dronningen

er et sprogligt udtryk, som handler om at kunne opføre sig passende i alle miljøer

Vi mener, at det er vigtigt at kunne opføre sig ordentligt - både i skolen, men også når man er udenfor skolen. Og man skal også overveje sin påklædning. Vi skal kunne være stolte af hinanden.

Vi er ikke snerpede, men vi ønsker at både personale og elever opfører sig og er klædt på, så "man kan komme til te hos dronningen".